Markus 13:1-7 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

1. Da Jesus var på vej væk fra templet, udbrød en af hans disciple: “Mester, se engang på de smukke bygninger! Er det ikke nogle flotte sten?”

2. “Jo, det ser smukt ud,” svarede Jesus. “Men det hele vil blive jævnet med jorden.”

3. Lidt senere, da Jesus sad alene med disciplene på Olivenbjergets skråning lige over for templet, spurgte Peter, Jakob, Johannes og Andreas ham:

4. “Hvornår vil det med templet ske? Hvad er tegnet på, at alt er tæt ved afslutningen?”

5. Jesus svarede: “Lad ikke nogen vildlede jer.

6. Mange vil komme og påstå, at de er Messias, og de vil føre mange på vildspor.

7. Når I hører om uro og krigshandlinger rundt omkring, så lad jer ikke skræmme. Den slags er uundgåeligt, men det er endnu ikke afslutningen.

Markus 13