4. Ejeren sendte så en anden af sine folk af sted, men han blev mødt med hån og blev slået i hovedet.
5. Den næste, der blev sendt, slog de ihjel, og de efterfølgende blev enten slået eller dræbt.
6. Ejeren havde nu kun én tilbage, han kunne sende. Det var hans egen elskede søn. Da han endelig sendte ham af sted, var det med den tanke: ‘Min søn må de da respektere!’
7. Men nej, tværtimod. Forpagterne sagde nu til hinanden: ‘Der har vi ham, der skal arve det hele. Kom, lad os gøre det af med ham, så vi kan få arven.’
8. De fik fat i ham, slog ham ihjel og smed hans lig uden for muren.
9. Hvad mon ejeren nu vil gøre? Jo, han vil komme og gøre det af med de onde forpagtere og leje sin vinmark ud til andre.
10. Har I aldrig læst følgende skriftord:‘Den sten, bygmestrene kasserede,er blevet selve hjørnestenen.
11. Det er Herren, der har gjort det,og det er forunderligt at se.’”
12. De jødiske ledere ville gerne have arresteret Jesus på stedet, for de var godt klar over, hvem han hentydede til, når han talte om forpagtere. Men de lod ham være og gik deres vej, fordi de var bange for folkemængden.
13. Senere sendte de jødiske ledere nogle af farisæerne og herodianerne hen til Jesus for at provokere ham til at sige et eller andet, som han kunne arresteres for.
14. Da udsendingene kom til Jesus, sagde de: “Mester! Vi ved, at du ikke er bange for at sige sandheden, og du snakker ikke folk efter munden. Du lader dig ikke påvirke af menneskers meninger, men underviser sandfærdigt om Guds vilje. Sig os derfor: Skal vi betale skat til den romerske kejser eller ej?”