5. “Moses gav den tilladelse på grund af menneskers uforsonlige holdning,” sagde Jesus.
6. “Men det var ikke Guds mening fra begyndelsen, for der står skrevet, at han ‘skabte dem som mand og kvinde’.
7. Der står også skrevet: ‘Derfor skal en mand forlade sin far og mor og knytte sig til sin kone,
8. og de to skal blive ét.’ Altså er de ikke længere to, men en enhed.
9. Det, som Gud på den måde har sammenføjet, må intet menneske splitte ad.”
10. Da Jesus senere var alene med sine disciple inden døre, bragte de atter emnet på bane.
11. Han sagde da til dem: “Hvis en mand skiller sig fra sin kone og derefter gifter sig med en anden, er han skyldig i ægteskabsbrud mod sin første kone.