5. “Moses gav den tilladelse på grund af menneskers uforsonlige holdning,” sagde Jesus.
6. “Men det var ikke Guds mening fra begyndelsen, for der står skrevet, at han ‘skabte dem som mand og kvinde’.
7. Der står også skrevet: ‘Derfor skal en mand forlade sin far og mor og knytte sig til sin kone,
8. og de to skal blive ét.’ Altså er de ikke længere to, men en enhed.
9. Det, som Gud på den måde har sammenføjet, må intet menneske splitte ad.”
43-44. Sådan må det ikke være hos jer. De, som gerne vil være store og betydningsfulde iblandt jer, skal være tjenere for alle de andre.
45. Menneskesønnen kom heller ikke for at lade sig betjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum, for at mange kan blive sat fri.”
46. Jesus og disciplene nåede så frem til Jeriko. Da de senere forlod byen, blev de fulgt af en skare af mennesker. Ved vejkanten sad der en blind tigger ved navn Bartimæus, Timæusʼ søn.
47. Da han hørte, at Jesus fra Nazaret nærmede sig, begyndte han at råbe: “Jesus, du Davids Søn, forbarm dig over mig!”
48. Der var mange, der skældte ham ud og sagde, at han skulle tie stille. Men han var ikke til at standse. Højere og højere råbte han: “Du Davids Søn, forbarm dig over mig!”
49. Jesus standsede og sagde: “Bring ham herhen!”Så var der nogle, der gik hen og sagde til den blinde: “Vær ved godt mod! Rejs dig og kom. Jesus kalder på dig.”
50. Bartimæus kastede sin kappe til side, sprang op og gik hen mod Jesus.
51. “Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?” spurgte Jesus.“Mester! Jeg vil gerne kunne se,” svarede den blinde.
52. “Din bøn er hørt! Det var din tro, der reddede dig!”Straks fik manden sit syn igen og fulgte derefter med Jesus.