14. Kort tid efter blev Johannes sat i fængsel af kong Herodes, og Jesus begyndte at gå rundt i Galilæa og fortælle om Gud.
15. “Nu er tiden inde!” sagde han. “Nu er Guds rige kommet. I skal ændre jeres indstilling og tro på det glædelige budskab, som jeg bringer jer.”
16. En dag, da Jesus gik langs bredden af Galilæasøen, fik han øje på to mænd, som var i færd med at fiske med kastenet i søen. Det var Simon og hans bror Andreas.
17. “Kom med mig, så skal jeg gøre jer til menneskefiskere!” råbte Jesus til dem.
18. Øjeblikkelig forlod de deres net og fulgte ham som hans disciple.
19. Lidt længere henne på stranden fik Jesus øje på Zebedæusʼ sønner, Jakob og Johannes. De sad i deres båd og rensede nettene.
20. Da Jesus kaldte på dem, gik de straks med ham. De efterlod deres far i båden sammen med de folk, han havde i arbejde.
21. Snart efter nåede Jesus og hans disciple frem til Kapernaum. Da det blev sabbat, gik de ind i synagogen, og Jesus fik anledning til at undervise der.
22. Hans ord gjorde dybt indtryk på de forsamlede, for han talte med en autoritet, som de ikke var vant til fra de skriftlærde.
23. Blandt tilhørerne var der en mand, som var plaget af en ond ånd.
24. Pludselig begyndte den onde ånd i manden at råbe: “Lad os være i fred, Jesus Nazaræer! Er du kommet for at ødelægge os? Jeg ved, hvem du er! Du er Guds hellige Søn!”
25. “Ti stille, og kom ud af ham,” befalede Jesus.
26. Den onde ånd fik manden til at ryste voldsomt og fór så skrigende ud af ham.
27. De tilstedeværende blev grebet af forfærdelse og begyndte at diskutere, hvad der var sket: “Hvad er det her for noget? Det er en helt ny måde at undervise på, og sikken en autoritet han har. Selv de onde ånder adlyder ham!”