Lukas 9:15-20 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

15. Det gjorde de så, og der var plads til, at alle kunne sidde ned.

16. Jesus tog de fem brød og de to fisk, så op mod himlen og takkede Gud. Så brækkede han brødene i stykker og gav stykkerne til sine disciple, for at de skulle give dem videre til de mange mennesker.

17. Alle spiste og blev mætte. Bagefter samlede disciplene de stykker sammen, som var tilovers, og 12 kurve blev fyldt op.

18. En dag var Jesus alene sammen med disciplene, og han tilbragte en tid i bøn. Derefter spurgte han dem: “Hvem siger folk, at jeg er?”

19. De svarede: “Nogle siger, at du er Johannes Døber, andre, at du er Elias, og andre igen, at en anden af de gamle profeter må være genopstået fra de døde.”

20. “Og hvad siger I?” spurgte han. “Hvem tror I, at jeg er?”“Du er Messias, den frelser, Gud har sendt!” svarede Peter.

Lukas 9