36. De, der havde set, hvordan den besatte var blevet reddet, forklarede, hvordan det var sket.
37. Derefter bad alle folk der fra egnen Jesus om at forlade deres område, for de var bange for, hvad han ellers kunne finde på at gøre.Jesus gik da op i båden for at sejle tilbage til Galilæa.
38. Manden, der havde været besat af onde ånder, bad om at få lov til at følge med, men Jesus sagde:
39. “Gå tilbage til din familie og fortæl, hvor stort et under, Gud har gjort for dig.” Manden gik da hjem og fortalte over hele byen om det forunderlige, Jesus havde gjort.
40. Da Jesus nåede tilbage over søen, tog folkeskaren imod ham med åbne arme, for de havde ventet ham med længsel.
41. En synagogeforstander ved navn Jairus nærmede sig, knælede ned foran ham og bad ham følge med hjem,
42. for hans eneste datter lå for døden. Hun var 12 år gammel.Mens Jesus fulgte med ham, masede mængden sig ind på ham fra alle sider.
43. Nu var der en kvinde, som havde lidt af blødninger i 12 år, uden at nogen havde kunnet helbrede hende, selv om hun havde brugt alle sine penge på lægehjælp.
44. Hun nærmede sig bagfra og rørte ved kvasten på hans bedesjal. Straks standsede blødningen.
45. “Hvem var det, der rørte ved mig?” spurgte Jesus.Da ingen meldte sig, sagde Peter: “Mester, folk maser jo ind på dig fra alle sider.”
46. “Der var en, der rørte ved mig,” insisterede Jesus, “for jeg kunne mærke en kraft forlade mig.”
47. Kvinden indså nu, at Jesus var klar over, hvad der var sket. Skælvende kom hun frem og faldt på knæ foran ham, og i hele mængdens påhør fortalte hun, hvorfor hun havde rørt ved ham, og at hun nu var rask.
48. Jesus sagde da til hende: “Min ven, det er din tro, der har reddet dig! Fred være med dig!”
49. Mens han endnu talte, kom en mand med besked til Jairus fra hans hjem: “Din datter er død. Du behøver ikke ulejlige mesteren mere.”
50. Da Jesus hørte det, sagde han til Jairus: “Vær ikke bange! Tro på mig, så vil hun blive reddet!”