3. Officeren havde hørt om Jesus og sendte nogle af lederne fra den jødiske menighed hen for at bede ham komme og helbrede hans tjener.
4. De bad indtrængende Jesus om at komme. “Hvis nogen fortjener hjælp, så er det ham,” sagde de,
5. “for han elsker vores folk og har bygget en synagoge til os.”
6. Jesus og hans ledsagere gik derfor med dem.Men da de nærmede sig huset, sendte officeren nogle venner ud for at sige: “Herre, gør dig ikke så megen ulejlighed. Jeg er jo ikke værdig til, at du skulle komme ind i mit hus.
7. Jeg føler mig heller ikke værdig til at komme ud til dig. Men du kan blot udstede en befaling og på den måde gøre min tjener rask.
8. Jeg er jo en mand, som selv står under kommando, og jeg har soldater, der igen står under mig. Jeg behøver bare at sige: ‘Gå!’ så går de, eller: ‘Kom!’ så kommer de. Og hvis jeg siger til min tjener: ‘Gør det eller det!’ så gør han det.”
9. Jesus var forbløffet over de ord, og han vendte sig til dem, der fulgtes med ham, og sagde: “Det siger jeg jer: Ikke engang blandt Israels folk har jeg mødt så stor en tro.”
20-21. Da de to udsendinge kom til Jesus, fandt de ham i færd med at helbrede mange syge og uddrive de onde ånder. Selv mange blinde fik deres syn. Da de kom frem med Johannesʼ spørgsmål,
22. svarede han: “Gå tilbage til Johannes og fortæl ham, hvad I selv har set og hørt: Blinde får deres syn, lamme går omkring, spedalske bliver helbredt, døve får hørelsen, døde bliver levende, og der forkyndes godt nyt for dem, der erkender deres behov for hjælp.
23. Sig til ham: Velsignede er de, som ikke mister troen på mig.”
24. Da Johannes Døbers disciple var gået, begyndte Jesus at tale om ham til folkeskaren: “Dengang I tog ud i ødemarken for at lytte til Johannes, hvad så I da? Et siv, der svajede hid og did for vinden? Nej, vel?
25. En mand klædt på som fyrste? Nej, de der bærer fornemme klæder og lever i rigdom og pragt, finder man i kongelige paladser.
26. Var det for at møde en profet fra Gud? Ja, men ikke bare en almindelig profet.
27. For Johannes er den mand, om hvem der er skrevet:‘Jeg vil sende min udsending foran dig.Han skal berede vejen for dig.’
28. Det siger jeg jer: Ingen af profeterne har haft en opgave, der var mere betydningsfuld end den, Johannes har haft. Men selv den mest ubetydelige i Guds nye rige er større end ham.
29. Alle de, som hørte Johannesʼ budskab, også skatteopkræverne, bøjede sig for Guds ord og blev døbt med Johannesʼ dåb.
30. Men farisæerne og de skriftlærde nægtede at bøje sig for Guds plan med dem, og de lod sig ikke døbe.
31. Hvordan skal jeg beskrive den slags mennesker?
32. Forestil jer nogle børn, der sidder på torvet og råber til deres kammerater: ‘Vi spillede på fløjte for jer, men I ville ikke være med til at synge og danse. Vi spillede sørgesange, men I ville heller ikke være med til at sørge.’
33. Sådan har folk også reageret over for Johannes Døber og mig. Johannes levede et liv i afholdenhed uden god mad og vin, og folk sagde om ham: ‘Årh, han er ikke rigtig klog!’
34. Derefter kom Menneskesønnen, som både spiser god mad og drikker vin, og folk siger om mig: ‘Sikken en ædedolk og drukkenbolt. Tænk, han er ven med de værste syndere!’
35. Nuvel, Guds visdom erfares af alle, som søger den.”
36. En af farisæerne indbød engang Jesus til spisning i sit hjem.
37. En kvinde fra gaden, en prostitueret, fik at vide, at Jesus var taget ind for at spise hos farisæeren, og hun gik derhen med en alabastkrukke fyldt med aromatisk olie.