5. “Jamen, mester, vi har slidt hele natten uden at fange noget,” indvendte Simon. “Men når du siger det, så prøver vi igen.”
6. Det varede ikke længe, før nettene var så sprængfyldte med fisk, at de var lige ved at gå i stykker.
7. Simon gjorde tegn til deres kammerater i den anden båd, at de skulle komme og hjælpe dem, og snart var begge både så fyldte med fisk, at de var lige ved at synke.
8. Da Simon Peter så det, faldt han på knæ for Jesus og sagde: “Gå bort fra mig, Herre! Jeg er alt for stor en synder til at være i din nærhed.”
9. Både han selv og hans medhjælpere var lamslåede og forskrækkede over den mirakuløse fiskefangst.
10. Det samme var Peters makkere i den anden båd, Jakob og Johannes, Zebedæusʼ sønner. Men Jesus sagde til Simon: “Vær ikke bange. Fra nu af skal du være menneskefisker.”
11. Efter at de havde trukket bådene på land, sagde de farvel til fiskeriet og fulgte nu Jesus på fuldtid som hans disciple.