24. Men det siger jeg jer: Ingen profet bliver accepteret som profet i sin hjemby.
25-26. Tænk på det mirakel, som profeten Elias gjorde for at hjælpe en enke i Zarepta i Sidons land. Der var ellers enker nok i Israel, som trængte til hjælp, for det regnede ikke i tre et halvt år, og der var stor hungersnød i landet, men Elias blev ikke sendt til nogen af dem.
27. Eller tænk på profeten Elisa, som helbredte syreren Naʼaman, skønt der var mange spedalske i Israel, der trængte til hjælp.”
28. Da folk i synagogen hørte den udtalelse, blev de rasende.
29. De sprang op og førte Jesus ud af byen, hen mod randen af det bjerg, Nazaret er bygget på. De ville styrte ham ned,
30. men han gik roligt sin vej midt igennem menneskemængden.
31. Jesus slog sig derefter ned i Kapernaum. Den følgende sabbat underviste han i synagogen,
32. og hans ord gjorde dybt indtryk på folk, for han talte til dem med en autoritet, de ikke var vant til.
33. Nu var der i forsamlingen en mand, der var besat af en ond ånd. Han begyndte at råbe af fuld hals: