12. Jesus svarede: “Der er sagt: ‘Du må ikke provokere Herren, din Gud.’”
13. Da Djævelen var nået til ende med sine fristelser, lod han Jesus være i fred, indtil han kunne øjne en ny chance.
14. Jesus vendte nu tilbage til Galilæa, hvor han vandrede rundt og udførte mange mirakuløse helbredelser ved Helligåndens kraft. Inden længe blev han kendt langt uden for Galilæas grænser.
15. Han underviste også i synagogerne, og folk talte med beundring om ham.
16. Da Jesus kom til Nazaret, hvor han var vokset op, gik han den følgende sabbat hen til synagogen, som han plejede. Under mødet blev han bedt om at læse op fra Skrifterne, så han rejste sig,
17. og man rakte ham profeten Esajasʼ bogrulle. Han rullede den ud og læste op fra det sted, hvor der står:
18. “Herrens Ånd er over mig,fordi han har udvalgt mig.Han har sendt mig for at bringe godt nyt til de afmægtige,forkynde frihed for de fangne,give nyt syn til de blinde,og rejse dem op, som er blevet trampet ned.
19. Det bliver en tid, hvor Herren tager imod alle,som kommer til ham.”
20. Derpå rullede Jesus bogrullen sammen igen, gav den tilbage til synagogetjeneren og satte sig ned for at kommentere det, han havde læst. Alle i synagogen stirrede spændt på ham.
21. “I dag er de skriftord, I lige har hørt, gået i opfyldelse!” begyndte han.
22. Alle fik et godt indtryk af ham, og de var betaget af de vidunderlige ord, der kom fra hans mund. Men at Jesus skulle være Messias, det kunne de ikke acceptere. “Jamen, det er jo Josefs søn,” blev de ved med at sige.
23. Jesus svarede: “I vil sikkert bruge ordsproget: ‘Læge, læg dig selv’ på mig,—og I vil sige: ‘Hvorfor gør du ikke de samme undere her i din hjemby, som du gjorde i Kapernaum?’