1-2. I kejser Tiberiusʼ 15. regeringsår fik Johannes, Zakariasʼ søn, som holdt til i ødemarken, et budskab fra Gud. Landet var besat af romerne, og Pontius Pilatus var guvernør i Judæa. Herodes Antipas regerede i Galilæa, hans bror Filip i Ituræa og Trakonitis, mens Lysanias regerede i Abilene. Annas og Kajfas var jødernes ypperstepræster.
3. Johannes forlod så ørkenområdet og vandrede omkring i nærheden af Jordanfloden. Der forkyndte han, at folk skulle vende om fra deres ondskab og lade sig døbe for at få tilgivelse for deres synder.
4. Dermed gik følgende ord af profeten Esajas i opfyldelse:“Der lyder en røst i ødemarken:‘Ban vej for Herren!Gør vejen klar til hans komme!
5. Hver dal skal fyldes op,hvert bjerg og hver høj skal jævnes ud.De krogede veje skal rettes ud,og de ujævne stier glattes.
6. Og alle skal se Guds frelse.’ ”
7. Johannes råbte til de mange mennesker, som strømmede til for at lade sig døbe: “Slangeyngel! Hvem har bildt jer ind, at I kan slippe for Guds straf?