1. Så var mødet forbi, og hele forsamlingen brød op og førte Jesus til den romerske guvernør, Pilatus.
2. Her kom de frem med følgende anklage: “Manden her vildleder vores folk. Han siger, at man ikke skal betale skat til kejseren, og han påstår, at han er Messias, det vil sige en konge.”
3. Pilatus spurgte ham: “Er du jødernes konge?”“Det kan man godt sige,” svarede Jesus.
4. Efter forhøret sagde Pilatus til ypperstepræsterne og mængden, der var stimlet sammen: “Jeg finder intet grundlag for en anklage mod ham.”
5. Men de forstærkede blot deres anklager: “Han volder uro i hele vores land med sin undervisning, både i Galilæa, hvor han begyndte, og nu også her i Jerusalem!”
6. Da Pilatus hørte, at Jesus var fra Galilæa,
7. sendte han ham til Herodes, som netop i de dage opholdt sig i Jerusalem. Herodes var nemlig regent over Galilæa.
8. Herodes blev begejstret over at få lejlighed til at se Jesus, for han havde hørt meget om ham, og han håbede at kunne få ham til at gøre et mirakel.
44-45. Ved tolvtiden forsvandt solens lys, og der blev mørkt over hele landet indtil klokken tre.Pludselig blev det kraftige forhæng ved indgangen til det allerhelligste rum i templet flænget ned midt igennem.
50-51. Et af medlemmerne af Det jødiske Råd var en god og retskaffen mand, der hele tiden havde været i forventning om Messiasʼ snarlige komme, og han var imod, at rådet havde dømt Jesus til døden. Han hed Josef og kom fra byen Arimatæa i Judæa.