53. Hvorfor pågreb I mig ikke i templet? Jeg var der jo hver eneste dag. Men nu er det jeres time, og mørket har magten.”
54. Så greb de Jesus og førte ham til ypperstepræstens hus. Peter fulgte efter, men på sikker afstand.
55. Vagtmandskabet havde tændt bål midt i gården, og Peter slog sig ned blandt dem, der sad rundt om det.
56. En tjenestepige lagde mærke til ham i skæret fra ilden og stirrede på ham. Så udbrød hun: “Han dér var også sammen med Jesus!”
57. “Kvinde, jeg kender overhovedet ikke den mand,” forsikrede Peter.
58. Lidt efter var der en anden, som fik øje på Peter: “Du er også en af dem!” råbte han.“Vel er jeg ej, mand!” råbte Peter tilbage.
59. En times tid senere var der en, der forsikrede: “Han dér er bestemt en af Jesu disciple. I kan jo selv høre, at han er fra Galilæa!”
60. Men Peter råbte: “Mand dog, jeg aner ikke, hvad du taler om!”Netop da var der en hane, der galede.