42. “Far, hvis du er villig til det, så tag det her lidelsens bæger fra mig. Men din vilje ske, ikke min!”
43. Da viste en engel fra Himlen sig for ham og styrkede ham.
44. Han var i en sådan dødsangst, at hans sved faldt som bloddråber på jorden, mens han bad mere og mere indtrængende.
45. Da han rejste sig og gik hen til disciplene, var de faldet i søvn af træthed og fortvivlelse.
46. “Hvordan kan I sove?” sagde han. “Rejs jer op og bed, så I ikke bukker under for fristelserne.”