31. Jesus henvendte sig nu til Simon Peter: “Simon, Satan vil friste jer til fald,
32. men jeg har bedt om, at du ikke skal miste troen. Når du senere hen angrer og omvender dig, da styrk de andre disciple.”
33. “Herre,” svarede Peter, “for dig er jeg villig til at gå i fængsel, ja, til at dø, om det skal være.”
34. “Det siger jeg dig, Peter, inden natten er forbi, og hanen galer, har du tre gange nægtet at kendes ved mig.”
35. Derefter spurgte Jesus disciplene: “Da jeg sendte jer ud uden pung eller taske eller ekstra sandaler, kom I da til at mangle noget?” “Nej,” svarede de.
36. “Men nu skal den, som har penge, tage dem med. Den, som har en taske, skal tage den med, og den, som ikke har et sværd, skal sælge sin kappe og købe et.
37. Det skriftsted, der siger: ‘Han blev regnet som en synder,’ vil snart gå i opfyldelse, for det, der er skrevet om mig, skal nødvendigvis opfyldes.”
38. “Se, Herre! Vi har to sværd!”“Nok om det,” svarede Jesus.
39. Sammen med disciplene gik Jesus nu som så ofte før ud til Olivenbjerget.
40. Der sagde han til dem: “Bed Gud om hjælp til ikke at bukke under for fristelserne.”
41. Så gik han så langt som et stenkast fra dem, knælede ned og bad:
42. “Far, hvis du er villig til det, så tag det her lidelsens bæger fra mig. Men din vilje ske, ikke min!”
43. Da viste en engel fra Himlen sig for ham og styrkede ham.
44. Han var i en sådan dødsangst, at hans sved faldt som bloddråber på jorden, mens han bad mere og mere indtrængende.