19. Senere tog Jesus et brød, takkede Gud, brækkede det over, gav det videre til disciplene og sagde: “Dette brød er mit legeme, som ofres for jer. Spis det til minde om mig.”
20. Efter måltidet tog han vinbægeret og sagde: “Dette bæger vin er mit blod, som udgydes for jer. Det besegler den nye pagt.”
21. Jesus fortsatte: “Men en af jer, som spiser sammen med mig, vil forråde mig.
22. Menneskesønnen skal dø, sådan som Gud har bestemt det. Men ve det menneske, som forråder mig!”
23. Straks begyndte disciplene at diskutere hvem af dem, der kunne finde på at gøre sådan noget.
24. Disciplene diskuterede også hvem af dem, der var bedst egnet som leder.