5. De begyndte at drøfte det indbyrdes: “Hvis vi siger, at Johannes var sendt af Gud, så vil han spørge, hvorfor vi ikke troede på ham.
6. Og siger vi, at han ikke var sendt af Gud, så vil folket stene os, for de tror jo alle sammen, at Johannes var en profet.”
7. Derfor svarede de: “Det ved vi ikke.”
8. “Så vil jeg heller ikke fortælle jer, hvem der har givet mig lov til at gøre, hvad jeg gør her!” sagde Jesus.
9. Jesus fortalte nu folkeskaren følgende historie:“Der var en mand, som ville dyrke vindruer på sin mark. Han tilplantede marken og lejede den så ud til nogle forpagtere. Derefter rejste han til udlandet, hvor han slog sig ned i længere tid.
41-43. Jesus stillede nu forsamlingen et spørgsmål: “Hvordan kan Messias være en søn af Kong David, når David selv kalder ham for herre? Han siger jo sådan i Salmernes Bog:‘Herren sagde til min herre:Sæt dig ved min højre side,imens jeg overvinder dine fjender.’
44. Når David her kalder ham sin herre, kan han så samtidig være hans egen søn?”
45. Derefter sagde Jesus til sine disciple i mængdens påhør:
46. “Tag jer i agt for de skriftlærde! De elsker at gå klædt som fornemme og lærde mænd, og de nyder, at man hilser ærbødigt på dem, når de går gennem byens gader. De kappes om de bedste pladser i synagogen, og de elsker at være æresgæster ved festerne.
47. Men samtidig svindler de sig til enkers ejendom, og de fremsiger lange bønner for at se fromme ud. De vil få en hård dom!”