4. “Sig mig: Var Johannes Døber udsendt af Gud, eller var han ikke?”
5. De begyndte at drøfte det indbyrdes: “Hvis vi siger, at Johannes var sendt af Gud, så vil han spørge, hvorfor vi ikke troede på ham.
6. Og siger vi, at han ikke var sendt af Gud, så vil folket stene os, for de tror jo alle sammen, at Johannes var en profet.”
7. Derfor svarede de: “Det ved vi ikke.”
8. “Så vil jeg heller ikke fortælle jer, hvem der har givet mig lov til at gøre, hvad jeg gør her!” sagde Jesus.
9. Jesus fortalte nu folkeskaren følgende historie:“Der var en mand, som ville dyrke vindruer på sin mark. Han tilplantede marken og lejede den så ud til nogle forpagtere. Derefter rejste han til udlandet, hvor han slog sig ned i længere tid.
35-36. men i den kommende verden får menneskene et liv, der ligner englenes. De gifter sig ikke, og der er ingen, der dør. De, som er værdige til at få del i genopstandelsen fra de døde, vil få et helt nyt liv som Guds børn.
37. Men at de døde genopstår, det kan man se fra det afsnit i Skriften, hvor der står om Moses og den brændende tornebusk. Her omtales Gud som Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud.
38. Men Gud er ikke de dødes Gud. Han er Gud for dem, der lever. Derfor lever disse forfædre for Guds ansigt.”
39. “Godt svaret, mester!” udbrød nogle af de skriftlærde,
40. og ingen vovede sig frem med flere spørgsmål.
41-43. Jesus stillede nu forsamlingen et spørgsmål: “Hvordan kan Messias være en søn af Kong David, når David selv kalder ham for herre? Han siger jo sådan i Salmernes Bog:‘Herren sagde til min herre:Sæt dig ved min højre side,imens jeg overvinder dine fjender.’
44. Når David her kalder ham sin herre, kan han så samtidig være hans egen søn?”