Lukas 19:33-40 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

33. Da de var ved at løse føllet, kom ejerne. “Hvorfor løser I føllet?” råbte de.

34. “Herren har brug for det,” svarede disciplene.

35. Så fik de lov at tage føllet, og de førte det til Jesus. De lagde deres kapper over ryggen på det og hjalp ham op.

36. Mens de gik af sted, bredte folk deres kapper ud på vejen foran Jesus,

37. og da de nærmede sig det sted, hvor vejen begynder at gå ned ad Olivenbjerget mod Jerusalem, begyndte hele følget af disciple at råbe højt af glæde og lovprise Gud for alle de undere, de havde set ham gøre.

38. De råbte:“Velsignet er den Konge, som nu kommer i Herrens navn!Fred fra Himlen,og herlighed fra det Højeste!”

39. Men nogle farisæere i folkemængden sagde til Jesus: “Mester, sig dog til dine disciple, at de ikke må sige sådan noget!”

40. Jesus svarede: “Hvis de tier, vil stenene råbe!”

Lukas 19