10. Menneskesønnen er jo netop kommet for at opsøge og frelse de fortabte.”
11. Mens folk sad og lyttede, fortalte Jesus følgende historie, fordi han var så tæt på Jerusalem, og fordi mange ventede, at Gud snart ville oprette sit rige synligt på jorden:
12. “Der var en mand af kongelig slægt, som var nødt til at rejse til et fjernt land for at få sin kongeværdighed bekræftet. Derefter ville han så vende tilbage som konge.
13. Inden han rejste, tilkaldte han ti af sine tjenere, betroede dem hver en sum penge og sagde: ‘Se, hvad I kan få ud af pengene, mens jeg er væk.’
14. Men en del af landets borgere hadede ham og sendte en delegation af sted med følgende erklæring: ‘Vi ønsker ikke, at den mand skal regere over os.’