Lukas 18:1-7 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

1. Jesus fortalte derefter disciplene en historie om nødvendigheden af altid at bede og ikke miste modet:

2. “Der var engang en dommer, som ikke frygtede Gud og ikke tog hensyn til folks rettigheder.

3. I byen boede også en enke, som blev ved med at opsøge ham. ‘Den, som har forbrudt sig imod mig, skal dømmes og straffes,’ forlangte hun.

4. Længe afviste han at foretage sig noget, men til sidst sagde han til sig selv: ‘Selv om jeg er ligeglad med Gud og mennesker,

5. så må jeg nok hellere afsige en dom, siden hun bliver ved med at besvære mig. Ellers ender det vel med, at hun overfalder mig.’ ”

6. Og Jesus fortsatte: “Når den korrupte dommer siger sådan,

7. tror I så ikke den barmhjertige Gud vil lytte til sine udvalgte, der råber til ham dag og nat, og dømme dem, der mishandler dem?

Lukas 18