Lukas 15:1-6 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

1. En dag var der særlig mange skatteopkrævere og andre af samfundets udstødte, som kom for at høre Jesus.

2. Farisæerne og de skriftlærde kritiserede Jesus for at have med den slags mennesker at gøre. “Han spiser oven i købet sammen med dem!” sagde de.

3. Da sagde Jesus:

4. “Hvis en mand har 100 får, og et af dem bliver væk, lader han så ikke de 99 blive på græsgangene, mens han går ud og leder efter det, der er blevet væk, indtil han finder det?

5. Når han har fundet det, lægger han det på sine skuldre med glæde,

6. og så snart han kommer hjem, råber han til sine venner og naboer: ‘Glæd jer sammen med mig, for jeg har fundet det får, som var fortabt!’

Lukas 15