Lukas 12:40-44 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

40. Sådan skal I være parate, for Menneskesønnen kommer på et tidspunkt, I ikke regner med.”

41. Peter spurgte: “Er det med henblik på os, du fortæller den historie, eller gælder det alle?”

42. Jesus svarede: “En klog og god forvalter passer sin herres ejendom godt og sørger for, at alle de øvrige tjenere får noget at spise til rette tid.

43. Lykkelig den forvalter, som trofast er i gang med at udføre sit arbejde, når hans herre vender tilbage.

44. Det siger jeg jer: Hans herre vil give ham ansvaret for alt, hvad han ejer.

Lukas 12