22. Så fortsatte han: “Alt, hvad jeg har, det har jeg fået fra min himmelske Far. Han alene kender mig fuldt ud, og jeg alene kender ham fuldt ud. Men den, som jeg åbenbarer Faderen for, får også lov at kende ham.”
23. Derpå sagde han til sine disciple: “Velsignede er de, som ser det, I ser!
24. Mange profeter og konger har længtes efter at se det, I ser, og høre det, I hører, men de opnåede det ikke.”
25. En dag kom en jødisk skriftlærd for at sætte Jesus på prøve. “Mester, hvad skal jeg gøre for at få del i det kommende liv?” spurgte han.
26. “Hvad siger Toraen?” var Jesu svar.
27. “Den siger: ‘Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, med liv og sjæl, med al din styrke og med alle dine tanker,’ ” svarede den skriftlærde. “Og den siger også: ‘Du skal elske din næste som dig selv.’ ”
28. “Rigtigt svaret,” sagde Jesus. “Gør det, så skal du få del i livet.”
29. Men manden ville retfærdiggøre sig selv, og derfor spurgte han: “Jamen, hvem er så min næste?”
30. “Lad mig fortælle dig en historie,” svarede Jesus. “En mand var på vej fra Jerusalem til Jeriko. Pludselig blev han overfaldet af røvere. De rev tøjet af ham, slog ham til jorden og lod ham ligge halvdød i vejkanten.
31. Tilfældigvis kom en præst gående ned ad den samme vej. Da han så manden ligge der, gik han over i den modsatte side af vejen og fortsatte.
32. Senere kom en tempeltjener til det samme sted. Da han fik øje på manden, gik også han forbi i den modsatte side af vejen.
33. Til sidst kom der en samaritaner forbi, ridende på sit æsel, for han var på en lang rejse. Da han så manden ligge der, fik han medlidenhed med ham,
34. så han stod af sit æsel og gik derhen. Han rensede og behandlede mandens sår med olivenolie og vin og forbandt dem. Derefter anbragte han manden på sit æsel og bragte ham til en landevejskro, hvor han fortsat selv plejede ham.
35. Dagen efter gav han kroværten to denarer og bad ham tage sig af manden. ‘Kommer det til at koste mere, skal jeg nok betale det på tilbagevejen,’ sagde han.