60. men Elisabet sagde: “Nej, han skal hedde Johannes!”
61. “Hvorfor?” udbrød de. “Der er ikke én i hele familien, der hedder sådan.”
62. Så spurgte de med tegn og fagter barnets far, hvad han ønskede, drengen skulle hedde.
63. Han bad om en tavle, og til alles store overraskelse skrev han: “Drengens navn er Johannes.”
64. I samme øjeblik kunne Zakarias tale igen, og han begyndte at lovprise Gud.
65. Naboerne blev slået af forundring, og beretningen herom gik fra mund til mund over hele Judæas højland.
66. Alle, der hørte om det, undrede sig og sagde: “Hvad mon Gud har for med den dreng?” De mirakler, der var sket, gjorde det klart, at Gud havde særlige planer med ham.
67. Johannesʼ far, Zakarias, blev fyldt med Helligåndens kraft og profeterede:
68. “Lovet være Herren, Israels Gud,for han har besluttet at befri sit folk.
69. Han har ladet fremstå en forunderlig Frelseraf sin tjener Davids slægt.
70. Det forudsagde han gennem sine hellige profeteri fordums tid: