Lukas 1:49-63 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

49. for den Almægtige har gjort store ting mod mig.Han er en hellig Gud,

50. og hans trofaste nåde gælder alle, der ærer ham.

51. Han straffer enhver, som har hovmod i hjertet,og spreder dem for alle vinde.

52. Verdens fyrster styrter han fra tronen,men de ydmyge ophøjer han.

53. De sultne mætter han med alt godt,men de rige sender han tomhændet bort.

54. Han er kommet for at hjælpe sin tjener Israelved at opfylde sit løfte om nåde,

55. det løfte, han gav vores forfædre,om at velsigne Abraham og hans børn for evigt.”

56. Maria blev hos Elisabet i omtrent tre måneder og vendte så tilbage til sit hjem.

57. Dagen kom, hvor Elisabet skulle føde, og hun fik en dreng.

58. Familie og naboer fik hurtigt den gode nyhed at vide, og alle glædede sig over Guds godhed mod hende.

59. Ugedagen efter kom slægt og venner for at deltage i omskærelsesceremonien. Alle regnede med, at drengen skulle hedde Zakarias som sin far,

60. men Elisabet sagde: “Nej, han skal hedde Johannes!”

61. “Hvorfor?” udbrød de. “Der er ikke én i hele familien, der hedder sådan.”

62. Så spurgte de med tegn og fagter barnets far, hvad han ønskede, drengen skulle hedde.

63. Han bad om en tavle, og til alles store overraskelse skrev han: “Drengens navn er Johannes.”

Lukas 1