16. Raseriet står malet i deres ansigter, mens de håner dig:“Endelig kom Jerusalem ned med nakken!Det har vi set frem til meget længe.”
17. Så fik Herren til sidst gjort alvor af sin trussel.Han gennemførte uden skånsel den straf, han havde lovet.Han gav fjenderne sejr og lod dem tage æren for det.
18. Tårerne skal strømme som en flod dag og nat.Græd øjnene ud af hovedet, Jerusalem, råb til Herren.Lad selv dine nedbrudte mure hulke af gråd.
19. Udgyd dine tårer for Herren natten igennem.Løft hænderne og bønfald ham om at redde dine indbyggere,som er ved at dø af sult i dine gader.
20. “Vær nådig, Herre,” råber Jerusalem. “Stands denne frygtelige straf.Skal mødre virkelig spise deres egne børn, som sad på deres skød?Skal præster og profeter myrdes i dit hellige tempel?
21. Yngre så vel som ældre ligger døde i gadens snavs.Både unge mænd og piger blev hugget ned af sværdet.Herre, du slog dem i din vrede og uden barmhjertighed.