12. “Mad! Vand!” klager de små og besvimer.De falder om som sårede soldater i byens gader.Langsomt dør de i armene på deres mødre.
13. Nøden og pinen i byen er ufattelig.Åh, Jerusalem, din trøstesløse sorg er uden sidestykke.Det er umuligt at lindre din grænseløse smerte.
14. Ordene I hørte fra jeres såkaldte profeter, var falske.Hvis de havde påtalt jeres synd i stedet for at lyve,havde I måske kunnet undgå denne frygtelige skæbne.
15. På vejen uden for byen går folk nu forbi og råber hånligt:“Er det den by, man kaldte verdens skønneste?Den skulle ellers have bragt glæde til hele jorden.”
16. Raseriet står malet i deres ansigter, mens de håner dig:“Endelig kom Jerusalem ned med nakken!Det har vi set frem til meget længe.”