19. Uanset mit råb om hjælp blev jeg svigtet af mine nærmeste venner.Mine præster og ledere bukkede under for hungersnøden,forgæves søgte de efter mad nok til at overleve.
20. Vær mig nådig, Herre, for jeg erkender min synd.De, der vovede sig ud på gaden, blev dræbt af sværdet,men de, der blev inde i husene, bukkede under for sulten.
21. Ynkelige suk er alt, hvad jeg kan ytre, og der kommer ingen for at trøste mig.Mine fjender fryder sig over den dom, du har afsagt over mig.Gid du snart vil fælde dom over dem, ligesom du dømte mig.