3-4. Så gjorde Josva og Israels hær sig klar til at angribe Aj. Josva udvalgte 30.000 krigere og gav dem følgende besked: “I skal lægge jer i baghold vest for byen og være klar til at angribe.
5. Når jeg og resten af hæren angriber Aj, kommer alle mændene ud af byen for at kæmpe ligesom sidst. Når vi så trækker os tilbage,
6. tænker de: ‘Israelitterne flygter fra os ligesom før.’ Men vi lader dem forfølge os, indtil de alle er kommet ud af byen.
7. Så springer I frem fra bagholdet og indtager byen. Herren vil give jer sejr,
8. og I skal sætte ild til byen, sådan som han har befalet. Det er en ordre!”
9. Med disse ord sendte Josva mændene af sted, og de gik i ly af natten hen vest for byen mellem Aj og Betel, hvor de lagde sig i skjul. Men Josva blev den nat hos resten af hæren.
20-21. Da mændene fra Aj så sig tilbage og opdagede de store røgskyer over byen, var de klar over, at de var lokket i en fælde. Også Josva og de flygtende israelitter så røgen og vidste derfor, at bagholdsangrebet var lykkedes. Israelitterne vendte nu om og angreb deres forfølgere.
22. Samtidig kom israelitterne fra bagholdet ud fra byen og angreb fjendens bagtrop. Ajs hær var gået i fælden, og alle blev hugget ned,
23. bortset fra kongen, der blev taget til fange og ført frem for Josva.
24. Da Israels hær havde gjort det af med Ajs hær, vendte de tilbage og dræbte dem, der var efterladt i byen.
25. Sådan blev hele Ajs befolkning, 12.000 i alt, udryddet på en enkelt dag.
26. Først da den sidste indbygger var slået ihjel, sænkede Josva spyddet.
27. Det eneste, der blev skånet, var kvæget og krigsbyttet, som israelitterne på Herrens befaling beholdt.
28. Aj blev forvandlet til en ruinhob, hvilket den er den dag i dag.
29. Ajs konge blev hængt op på en pæl, men ved solnedgang tog Josva liget ned og slængte det foran byens port, hvorefter man dængede sten ovenpå, og den stendynge ligger der endnu.
30. Senere byggede Josva på Ebals bjerg et alter for Herren, Israels Gud,
31. efter de forskrifter, der står i Moseloven: “Byg mit alter af kampesten, der ikke er tilhuggede eller forarbejdede med jernredskaber.” Og præsterne ofrede brændofre og takofre til Herren.
32. Mens Israelitterne så til, skrev Josva lovens bud på alterets sten.
33. Hele folket, deres ledere, administratorer og dommere samt de fremmede iblandt dem, blev derpå delt i to grupper. Den ene gruppe stillede sig ved foden af Garizims bjerg, og den anden gruppe ved foden af Ebals bjerg. De to grupper stod altså over for hinanden, og præsterne, som bar pagtens ark, stillede sig midt imellem dem. Det skete alt sammen, sådan som Moses havde forordnet, at Israels folk skulle velsignes.
34. Josva oplæste nu alle velsignelserne og forbandelserne, som Moses havde nedskrevet i lovbogen.
35. Hver eneste af Mosesʼ befalinger blev læst op for denne forsamling af mænd, kvinder, børn og de fremmede, som boede iblandt israelitterne.