5. Når jeg og resten af hæren angriber Aj, kommer alle mændene ud af byen for at kæmpe ligesom sidst. Når vi så trækker os tilbage,
6. tænker de: ‘Israelitterne flygter fra os ligesom før.’ Men vi lader dem forfølge os, indtil de alle er kommet ud af byen.
7. Så springer I frem fra bagholdet og indtager byen. Herren vil give jer sejr,
8. og I skal sætte ild til byen, sådan som han har befalet. Det er en ordre!”
9. Med disse ord sendte Josva mændene af sted, og de gik i ly af natten hen vest for byen mellem Aj og Betel, hvor de lagde sig i skjul. Men Josva blev den nat hos resten af hæren.
20-21. Da mændene fra Aj så sig tilbage og opdagede de store røgskyer over byen, var de klar over, at de var lokket i en fælde. Også Josva og de flygtende israelitter så røgen og vidste derfor, at bagholdsangrebet var lykkedes. Israelitterne vendte nu om og angreb deres forfølgere.
22. Samtidig kom israelitterne fra bagholdet ud fra byen og angreb fjendens bagtrop. Ajs hær var gået i fælden, og alle blev hugget ned,
23. bortset fra kongen, der blev taget til fange og ført frem for Josva.
24. Da Israels hær havde gjort det af med Ajs hær, vendte de tilbage og dræbte dem, der var efterladt i byen.
25. Sådan blev hele Ajs befolkning, 12.000 i alt, udryddet på en enkelt dag.
26. Først da den sidste indbygger var slået ihjel, sænkede Josva spyddet.
27. Det eneste, der blev skånet, var kvæget og krigsbyttet, som israelitterne på Herrens befaling beholdt.