Josua 14:1-5 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

1. Det følgende er de landområder, israelitterne fik i Kanaʼan. Det var Josva og præsten Eleazar, der sammen med stammernes overhoveder fordelte dem

2. ved lodtrækning imellem de resterende ni en halv stammer, sådan som Herren havde befalet Moses.

3-4. Området øst for Jordanfloden havde Moses allerede fordelt imellem de to en halv stammer. Josefs efterkommere udgjorde på det tidspunkt to stammer, Manasses stamme og Efraims stamme. Levitterne fik ingen jord, kun nogle byer at bo i og de omliggende græsmarker til deres hornkvæg og småkvæg.

5. Fordelingen af landet var således helt i overensstemmelse med de retningslinier, Herren havde givet Moses.

Josua 14