Jonas 1:8-11 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

8. Så begyndte de anklagende spørgsmål at hagle ned over ham: “Er det virkelig dig, der er skyld i det her?” “Hvem er du egentlig?” “Hvad bestiller du her?” “Hvor kommer du fra?” “Hvilket folk tilhører du?”

9. Jonas svarede: “Jeg er hebræer. Jeg tilbeder Herren, den Gud, som bor i Himlen, og som har skabt både havet og landjorden.”

10. Så fortalte han dem, at han var på flugt fra sin gud. Mændene blev dybt rystede, da de hørte det. “Hvordan kunne du gøre det?” råbte de.

11. Imens blev orkanen om muligt endnu værre. “Hvad skal vi gøre ved dig, for at din gud kan standse stormen?”

Jonas 1