3. “Ingen af delene,” svarede Jesus. “Men det, der er sket med ham, vil føre til, at Guds kraft bliver synliggjort.
4. Så længe det endnu er ‘dag’, må jeg gøre de gerninger, som Gud har lagt til rette for mig. Der kommer en ‘nat’, hvor ingen kan arbejde.
5. Mens jeg er i verden, er jeg verdens Lys.”
6. Derefter spyttede Jesus på jorden, lavede mudder af spyttet, smurte det på den blinde mands øjne
7. og sagde til ham: “Gå hen og vask dig i den dam, der kaldes Shiloa.” (Shiloa betyder “udsendt”). Manden gik så hen og vaskede sig, og da han kom tilbage, kunne han se.
8. Hans naboer og andre, der kendte ham som den blinde tigger, sagde: “Er det ikke ham, der sad og tiggede?”
9. “Jo, det må være ham,” mente nogle. Andre sagde: “Nej, det må være en, der ligner ham.”“Det er mig!” sagde manden.
22-23. De svarede på den måde, fordi de var bange for de jødiske ledere, som havde vedtaget, at hvis nogen sagde, at Jesus var Messias, skulle de udelukkes fra synagogen.
24. For anden gang tilkaldte farisæerne manden, der havde været blind, og sagde til ham: “Giv Gud æren! Vi ved jo, at han, der helbredte dig, er et syndigt menneske.”
25. “Om han er en synder, det ved jeg ikke,” svarede manden, “men én ting ved jeg: Før var jeg blind, og nu kan jeg se!”
26. “Jamen, hvordan gjorde han det?” spurgte de. “Hvordan fik han dig til at se?”
27. “Det har jeg jo lige fortalt jer!” udbrød manden. “I hørte måske ikke efter? Hvorfor vil I ellers høre det igen? I vil da ikke være hans disciple, vel?”
28. Så skældte de ham ud: “Du kan selv være hans discipel! Vi er disciple af Moses.
29. Vi ved, at Gud talte til Moses, men vi ved ikke, hvem den her mand er.”
30. “Det var da mærkeligt,” svarede manden. “Han helbreder en blind, og I aner ikke, hvem han er.
31. Mon Gud ville bønhøre ham, hvis han var et syndigt menneske? Nej, Gud bønhører dem, der viser ham ære og gør hans vilje.