9. Da de, der var kommet med kvinden, fik den besked, luskede de bort, den ene efter den anden—de ældste først. Til sidst var Jesus alene tilbage med kvinden midt i folkemængden.
10. Da rettede han sig op og så sig omkring. “Hvor blev de af?” spurgte han kvinden. “Var der ingen, der fordømte dig?”
11. “Nej, Herre,” svarede hun.“Det gør jeg heller ikke,” sagde Jesus. “Gå du blot, men synd fra nu af ikke mere.”
12. Jesus fortsatte med at tale til folkeskaren: “Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, kommer ikke til at vandre i mørket, men får livets lys.”
13. Farisæerne protesterede: “Nu taler du igen om dig selv. Den slags vidneudsagn er ikke gyldige.”
14. Jesus svarede: “Selv om jeg taler om mig selv, er det dog et gyldigt og sandt vidnesbyrd, for jeg ved, hvorfra jeg er kommet, og jeg ved, hvor jeg går hen. Men det ved I ikke.
15. I dømmer mig ud fra jeres menneskelige forudsætninger, men jeg dømmer ingen.
16. Og hvis jeg endelig afsiger en dom, så er min dom gyldig, for jeg er ikke alene om den. Min Far, som sendte mig, står bag mig.
17. Og står der ikke skrevet i den lov, I kender så godt, at når to vidner siger det samme, så er sagen afgjort?
18. Jeg vidner altså om mig selv, og det andet vidne er min Far, som har sendt mig.”