39. “Vores far, det er Abraham,” sagde de.“Hvis I virkelig var Abrahams børn, ville I gøre, som han gjorde,” fortsatte Jesus.
40. “Men nu prøver I at slå mig ihjel, jeg, som har sagt jer sandheden, den sandhed, jeg har fået fra Gud. Det ville Abraham aldrig have gjort.
41. Nej, I adlyder jeres virkelige far, når I bærer jer sådan ad.”“Vi er ikke uægte børn,” råbte de. “Vi har kun én far, og det er Gud!”
42. “Hvis Gud havde været jeres far, så ville I have elsket mig, for det er Gud, der har sendt mig.
43. Hvorfor forstår I ikke, hvad jeg siger? Fordi I er ude af stand til at høre efter.
44. Jeres far er Djævelen, og I er villige til at gøre alt det onde, som han gerne vil have jer til at gøre. Han har altid været ude på at ødelægge mennesker. Han har sat sig op imod sandheden, og der findes ikke noget sandt i ham. Det er helt naturligt for ham at lyve, for han er ophavsmand til alle former for løgn og bedrag.
45. Mig tror I ikke på, fordi jeg siger sandheden.
46. Hvem af jer kan påvise, at jeg skulle have gjort noget forkert? Når nu det, jeg siger, er sandt, hvorfor tror I så ikke på mig?
47. Den, der tilhører Gud, lytter til hans ord. Men I lytter ikke til Guds ord, fordi I ikke er hans børn.”
48. “Din samaritaner!” snerrede de. “Har vi ikke hele tiden sagt, at du er besat af en ond ånd?”
49. “Jeg er ikke besat af nogen ond ånd,” svarede Jesus. “Jeg ærer min Far, men I vanærer mig.
50. Jeg søger ikke min egen ære. Det er der en anden, der gør, og han skal dømme jer.
51. Det siger jeg jer: Den, der adlyder mit ord, skal aldrig dø.”