23. “Jeg kommer ovenfra,” svarede Jesus. “I tilhører denne verden, men det gør jeg ikke.
24. Derfor sagde jeg, at I kommer til at dø i jeres synder. For kun hvis I tror på, at jeg er den, jeg er, kan I undgå at dø i jeres synder.”
25. “Jamen, hvem er du da?” spurgte de.“Har I slet ikke hørt, hvad jeg har sagt?” udbrød Jesus.
26. “Der er meget, jeg kunne sige om jer og dømme jer for. Men lad mig nøjes med at sige, at han, som sendte mig, altid taler sandt. Og det budskab, jeg har fra ham, er det, jeg giver videre til menneskene.”
27. De fattede ikke, at han talte til dem om sin himmelske Far.
28. Da sagde Jesus: “Når I har fået Menneskesønnen løftet op, vil I forstå, at jeg er den, jeg er. Jeg gør intet af egen vilje, men jeg siger det, min Far har sagt, jeg skal sige.
29. Han, som har sendt mig, står bag mig. Han har ikke forladt mig, for jeg gør altid det, der er hans vilje.”
30. Mens Jesus talte, kom mange i folkeskaren til tro på ham,
31. og til dem sagde han: “Hvis I holder fast ved mine ord, er I virkelig mine disciple.
32. I vil lære sandheden at kende, og sandheden skal sætte jer fri.”
33. “Sætte os fri?” afbrød de jødiske ledere ham. “Hvad mener du med det? Vi har aldrig været slaver af nogen. Vi er jo børn af Abraham!”
34. Jesus svarede: “Det siger jeg jer: Enhver, som lever i synd, er slave af synden.
35. Slaver har ingen frihed og ingen rettigheder. De kan når som helst blive sendt bort. Sønnen, derimod, hører til i familien, og det bliver han ved med at gøre.
36. Hvis Sønnen får sat jer fri, bliver I virkeligt frie.
37. Jeg ved, at I er børn af Abraham, men alligevel er I ude på at slå mig ihjel, for I har ikke plads til mit ord i jeres hjerter.
38. Jeg taler om det, jeg har set hos min Far. Men I handler efter det, I har hørt fra jeres far.”
39. “Vores far, det er Abraham,” sagde de.“Hvis I virkelig var Abrahams børn, ville I gøre, som han gjorde,” fortsatte Jesus.