17. Og står der ikke skrevet i den lov, I kender så godt, at når to vidner siger det samme, så er sagen afgjort?
18. Jeg vidner altså om mig selv, og det andet vidne er min Far, som har sendt mig.”
19. “Hvor er din far da henne?” spurgte de.“I kender hverken mig eller min Far,” svarede Jesus. “Hvis I var klar over, hvem jeg er, ville I også være klar over, hvem min Far er.”
20. Jesus sagde disse ord, mens han sad og underviste ved den store indsamlingsbøsse i templet. Han blev imidlertid ikke arresteret, for ifølge Guds plan var tiden endnu ikke inde til det.
21. Jesus fortsatte: “Jeg går bort, og I vil lede efter mig, men I skal dø i jeres synder. Hvor jeg går hen, kan I ikke komme.”
22. De jødiske ledere udbrød: “Mon han vil begå selvmord, siden han siger, at vi ikke kan komme til det sted, hvor han går hen?”
23. “Jeg kommer ovenfra,” svarede Jesus. “I tilhører denne verden, men det gør jeg ikke.
24. Derfor sagde jeg, at I kommer til at dø i jeres synder. For kun hvis I tror på, at jeg er den, jeg er, kan I undgå at dø i jeres synder.”
25. “Jamen, hvem er du da?” spurgte de.“Har I slet ikke hørt, hvad jeg har sagt?” udbrød Jesus.
26. “Der er meget, jeg kunne sige om jer og dømme jer for. Men lad mig nøjes med at sige, at han, som sendte mig, altid taler sandt. Og det budskab, jeg har fra ham, er det, jeg giver videre til menneskene.”
27. De fattede ikke, at han talte til dem om sin himmelske Far.
28. Da sagde Jesus: “Når I har fået Menneskesønnen løftet op, vil I forstå, at jeg er den, jeg er. Jeg gør intet af egen vilje, men jeg siger det, min Far har sagt, jeg skal sige.
29. Han, som har sendt mig, står bag mig. Han har ikke forladt mig, for jeg gør altid det, der er hans vilje.”
30. Mens Jesus talte, kom mange i folkeskaren til tro på ham,
31. og til dem sagde han: “Hvis I holder fast ved mine ord, er I virkelig mine disciple.
32. I vil lære sandheden at kende, og sandheden skal sætte jer fri.”