Johannes 7:35-36-50 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

4. “Du bliver aldrig berømt, så længe du gemmer dig i den her afkrog af verden. Hvis du ønsker at blive kendt, må du profilere dig selv noget mere!”

5. Ikke engang hans egne brødre troede på ham.

6. Jesus svarede: “For mig er tiden endnu ikke kommet, men I kan gøre, hvad I vil, hvornår I vil.

7. Denne verdens mennesker har ingen grund til at hade jer, men de hader mig, fordi jeg konfronterer dem med deres synd og ondskab.

8. I kan godt rejse op til festen, men jeg går ikke med jer, for min tid er endnu ikke kommet.”

9. Så tog de af sted, mens Jesus blev i Galilæa.

35-36. De jødiske ledere spurgte undrende hinanden: “Hvad mener han? Hvor mon han vil tage hen, så vi ikke skulle kunne finde ham? Mon han vil rejse til udlandet og prædike for de græsktalende eksiljøder?”

37. På den sidste og største højtidsdag under løvhyttefesten trådte Jesus frem og råbte: “De, der tørster, kan komme til mig for at få noget at drikke!

38. Skriften siger, at vand skal strømme frem over det tørre land. Sådan bliver det for dem, der kommer til tro på mig: Fra deres indre skal det livgivende vand strømme frem.”

39. Med det “livgivende vand” mente Jesus Helligåndens kraft, som de, der var kommet til tro på ham, senere skulle få. Ånden var endnu ikke kommet, fordi Jesus endnu ikke var vendt tilbage til den himmelske herlighed.

40. Da folket hørte ham råbe disse ord, udbrød nogle: “Den mand må være den store Profet, vi har ventet på!”

41. Andre sagde: “Han er Messias!” Atter andre: “Umuligt! Messias kommer ikke fra Galilæa.

42. Siger Skriften ikke, at han skal nedstamme fra David, og at han skal komme fra Betlehem, hvor David blev født?”

43. Der var således delte meninger om, hvem Jesus var.

44. Nogle forlangte ham arresteret, men det skete ikke.

45. Tempelvagtmandskabet, der var blevet sendt hen for at arrestere Jesus, vendte tilbage til ypperstepræsterne og farisæerne med uforrettet sag. “Hvorfor pågreb I ham ikke?” spurgte man dem.

46. “Aldrig har noget menneske talt, som han gør,” svarede de.

47. “I er altså også blevet vildledt!” råbte farisæerne.

48. “Er der måske en eneste af farisæerne eller de andre jødiske ledere, der tror på, at han er Messias?

49. Men den uvidende hob, som ikke kender Toraen, de er under Guds dom.”

50. Her brød Nikodemus ind. Det var ham, der havde opsøgt Jesus, og han var selv farisæer:

Johannes 7