40. er I alligevel ikke villige til at komme til mig for at få livet.
41. Jeg er ikke ude efter menneskers anerkendelse.
42. Jeg ved, hvordan I er, og at I ikke har kærligheden til Gud i jer.
43. Jeg er kommet, fordi min Far har sendt mig, men I vil ikke høre efter, hvad jeg siger. Men folk, der ikke er sendt af ham, og som kun anbefaler sig selv, dem lytter I gerne til.
44. I søger efter anerkendelse fra hinanden, men den anerkendelse, som kommer fra den eneste sande Gud, den er I ikke interesseret i. Hvordan skulle I da kunne tro på mig?
45. I skal ikke tro, det er mig, der vil anklage jer over for Faderen. Nej, det bliver Moses, ham som I har sat jeres lid til.
46. Hvis I virkelig troede Moses, ville I også tro på mig, for det er om mig, han har skrevet.
47. Men hvis I ikke tror på hans skrifter, hvordan skulle I så kunne tro på mig?”