11. “Jamen, den mand, der helbredte mig, sagde, at jeg skulle tage min måtte og gå!”
12. “Hvem var det, der sagde det?” spurgte de.
13. Det vidste manden ikke, og Jesus var forsvundet i folkemængden.
14. Senere fandt Jesus ham på tempelpladsen. “Nu er du rask,” sagde han, “lev ikke mere i synd, så du ikke bliver ramt af noget endnu værre.”
15. Så gik manden hen til de jødiske ledere og fortalte dem, at det var Jesus, der havde helbredt ham.
16. Derfor anklagede de Jesus for at overtræde loven ved at arbejde på hviledagen.
17. Men Jesus svarede: “Min Far arbejder i dag, så det gør jeg også.”