19. “Herre,” udbrød kvinden, “du må være en profet!
20. Kan du så forklare mig, hvorfor I jøder påstår, at det kun er i templet i Jerusalem, man kan tilbede Gud? Vi har jo fra gammel tid tilbedt Gud på det her bjerg.”
21. Jesus svarede: “Tro mig: Den tid kommer, hvor det ikke længere er væsentligt, hvor man tilbeder Gud—her eller i Jerusalem.
22. I samaritanere tilbeder det, som I ikke kender, men vi tilbeder det, vi kender, for frelsen udgår fra jøderne.
23. Men der kommer en tid, ja, den er allerede kommet, hvor de sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sandhed. Det er den slags tilbedere, Faderen søger.
24. Gud er ånd, og de, der tilbeder ham, skal tilbede i ånd og sandhed.”
25. Kvinden sagde: “Jeg ved, at Messias skal komme engang, og når han kommer, vil han forklare os alt.”
26. Da sagde Jesus til hende: “Han står her og taler med dig!”
27. I det samme kom disciplene tilbage. De blev overraskede over, at han talte med en kvinde, men ingen af dem spurgte ham, hvorfor han gjorde det, eller hvad han ville hende.
28. Kvinden lod nu sin vandkrukke stå ved brønden og løb tilbage til byen.
29. “Kom og se en mand, som har fortalt mig alt, hvad jeg har gjort!” råbte hun. “Mon ikke han er Messias?”
30. Straks løb en masse mennesker ud for at se, hvem det var, hun snakkede om.