Johannes 4:15-24 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

15. “Åh, giv mig noget af det vand!” udbrød kvinden. “Tænk, hvis man aldrig mere skulle tørste og være nødt til at gå helt herud efter vand!”

16. “Gå hjem og hent din mand,” sagde Jesus.

17-18. “Jeg har ikke nogen mand,” svarede kvinden.“Det har du ret i, for du har haft fem mænd; og ham, du nu bor sammen med, er du ikke gift med. Dér sagde du noget sandt.”

19. “Herre,” udbrød kvinden, “du må være en profet!

20. Kan du så forklare mig, hvorfor I jøder påstår, at det kun er i templet i Jerusalem, man kan tilbede Gud? Vi har jo fra gammel tid tilbedt Gud på det her bjerg.”

21. Jesus svarede: “Tro mig: Den tid kommer, hvor det ikke længere er væsentligt, hvor man tilbeder Gud—her eller i Jerusalem.

22. I samaritanere tilbeder det, som I ikke kender, men vi tilbeder det, vi kender, for frelsen udgår fra jøderne.

23. Men der kommer en tid, ja, den er allerede kommet, hvor de sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sandhed. Det er den slags tilbedere, Faderen søger.

24. Gud er ånd, og de, der tilbeder ham, skal tilbede i ånd og sandhed.”

Johannes 4