Johannes 21:18-21 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

18. Derefter fortsatte han: “Det siger jeg dig, Peter: Da du var ung, bandt du selv et bælte om livet og gik hvorhen, du ville. Men når du bliver gammel, vil du komme til at løfte armene, og en anden vil binde et reb om livet på dig og føre dig derhen, hvor du ikke har noget ønske om at gå hen.”

19. Jesus sagde de ord for at tilkendegive, hvordan Peter skulle dø til Guds ære. Derefter sagde Jesus til ham: “Følg mig!”

20. Peter vendte sig nu om og så, at den discipel, som Jesus holdt særlig meget af, var på vej hen imod dem. Det var ham, som ved påskemåltidet havde lænet sig op ad Jesu bryst og spurgt: “Herre, hvem er det, som vil forråde dig?”

21. Så spurgte Peter: “Hvad med ham, Herre, hvordan skal det gå ham?”

Johannes 21