22. Derefter åndede han på dem og fortsatte: “Modtag Helligåndens kraft!
23. Hvis I tilgiver mennesker deres synder, er de tilgivet, men hvis I nægter at tilgive dem, så bliver de ikke tilgivet.”
24. En af de Tolv ved navn Thomas, også kaldet “Tvillingen”, var ikke til stede, da Jesus viste sig for dem.
25. De andre disciple fortalte ham bagefter: “Vi har set Herren!” Men han svarede: “Det tror jeg ikke på! Kun hvis jeg med mine egne øjne får naglemærkerne i hans hænder at se og stikker fingeren i dem, og hvis jeg stikker hånden i hans side, vil jeg tro på det!”