21. Den “Guds bolig”, Jesus hentydede til, var ikke templet, men hans eget legeme.
22. Efter at han var opstået fra de døde, kom hans disciple i tanke om, at han havde sagt det. Da forstod de, hvad han mente, og de kom til tro på Skriftens ord.
23. På grund af de mirakler, Jesus gjorde i Jerusalem under påskehøjtiden, var der mange mennesker, der blev overbeviste om, at han måtte være Messias.
24-25. Men Jesus betroede sig ikke til dem, for han vidste, hvad der bor i mennesket. Han havde ikke brug for nogen til at fortælle ham det.