Johannes 15:17-23 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

17. Min befaling til jer er: I skal elske hinanden.

18. Når I oplever, at verden hader jer, så husk, at den også har hadet mig.

19. Hvis I tilhørte denne verden, ville den elske jer, som den elsker sine egne. Men fordi jeg har kaldet jer ud af verden, hører I ikke længere til i verden; derfor hader den jer.

20. Husk på, hvad jeg sagde til jer: En tjener står ikke over sin herre. De, der har forfulgt mig, vil også forfølge jer, men de, der har adlydt mine ord, vil også adlyde jeres.

21. De vil forfølge jer, fordi I tilhører mig. De kender jo ikke ham, som har sendt mig.

22. De havde ikke været skyldige, hvis jeg ikke havde været her og talt til dem om deres synd, men nu har de ingen undskyldning.

23. Den, der hader mig, hader også min Far.

Johannes 15