Johannes 12:7-12 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

7. “Lad være med at genere hende!” sagde Jesus. “Hun kan gemme resten af olien til min begravelsesdag.

8. De fattige har I jo altid hos jer—men mig har I ikke altid.”

9. Da folk i Jerusalem hørte, at Jesus var i Betania, gik mange af dem derud—ikke blot for at se Jesus, men også for at møde Lazarus, som han havde oprejst fra de døde.

10. Ypperstepræsterne besluttede derfor, at de også ville rydde Lazarus af vejen,

11. for på grund af ham gik mange af folkene i byen over til at tro på Jesus.

12. Næste morgen gik det som en løbeild gennem Jerusalem, at Jesus nu var på vej. En masse mennesker var kommet til byen på grund af påskefesten,

Johannes 12