30. Jesus sagde da til dem: “Den stemme lød ikke for min skyld, men for jeres.
31. Nu er tiden kommet, hvor denne verden skal dømmes. Nu skal denne verdens fyrste smides ud.
32. Og når jeg bliver løftet op, vil jeg drage alle til mig.”
33. Med de ord hentydede han til, hvordan han skulle dø.
34. “Løftet op?” spurgte folk. “Vi har lært fra Skriften, at når Messias bliver vores konge, skal han altid være hos os. Hvad mener du så med, at Menneskesønnen vil blive løftet op? Hvem er den ‘Menneskesøn’?”
35. Jesus svarede: “Lyset er endnu en kort tid iblandt jer. I skal vandre i lyset, mens I har Lyset, for at mørket ikke skal få bugt med jer. De, der vandrer i mørket, ved ikke, hvor de går hen.
36. Tro på Lyset, mens I har Lyset, så I kan blive Lysets børn.”Med de ord gik han sin vej og forsvandt af syne.
37. Skønt Jesus havde gjort mange undere for øjnene af folk, var der stadig mange, som ikke troede på ham.
38. Således opfyldtes profeten Esajasʼ ord:“Herre, hvem troede på budskabet?Hvem blev Herrens magt åbenbaret for?”
39. Fordi de afviste budskabet, kunne de ikke komme til tro. Det stemmer med følgende ord fra Esajasʼ bog:
40. “Han har dækket deres øjne tilog tillukket deres hjerter,så de intet ser eller forstårog ikke vender sig til mig,så jeg kan helbrede dem.”
41. Esajas viser her hen til Jesus, for han havde set et glimt af Messiasʼ forunderlige storhed.
42. Selv om flertallet tog afstand fra Jesus, var der alligevel mange, som troede på ham, endda nogle af de jødiske ledere. Men de turde ikke sige det offentligt, da de var bange for, at farisæerne skulle udelukke dem af synagogen.
43. Anerkendelse fra andre mennesker betød mere for dem end anerkendelse fra Gud.
44. Da råbte Jesus: “De, der tror på mig, tror ikke kun på mig, men på ham, der sendte mig.
45. Og de, der ser mig, ser ham, der sendte mig.
46. Jeg er kommet for at bringe lys ind i denne mørke verden, så de, der tror på mig, ikke skal forblive i mørket.